At gøre indkøb nemt og overskueligt (og billigere).
Jeg kan handle ind i mine to lokale dagligvare forretninger med lukkede øjne. Seriøst – giv mig bind for øjnene, og jeg kan fylde min kurv til hele ugen uden at kigge. Nu elsker jeg også at handle ind, sikkert fordi jeg er så glad for at finde gode, sunde, usprøjtede og gerne danske madvarer til min families måltider.
Det er den samme rækkefølge jeg tager varerne i, i Netto og Brugsen. Og fordi jeg hele tiden checker ingredienslisterne på det jeg putter i kurven, ved jeg hvad jeg skal gå udenom og hvad der per automatik ryger i kurven. Denne her side er egentlig lavet til min mor, for at gøre indkøb lettere. Man kan aldrig huske det halve i hovedet (jo, jeg kan), og det er fedt kun at skulle afsted en enkelt gang eller to i ugens løb, når man har fået en fornemmelse af sit eget forbrug. Nedenfor finder du den liste jeg har lavet, som nogenlunde dækker de varer jeg gerne vil have i huset – altid. Du kan klikke og hente den ned til dig selv, printe ud og tage med!
Alt det der er underforstået, når vi taler mad og indkøb.
Når du læser listen, er der en masse der er indforstået – og det fortæller jeg dig her: Alt er som udgangspunkt økologisk.
- )Havregryn er glutenfri.
- De fleste varer fra Netto er deres eget ØGO mærke som er lækkert og billigst. Men jeg kan se at fx Rema også virkelig gør sig umage med at tilbyde et lækkert sortiment (Rema ligger bare lidt længere væk fra mig, så jeg handler lokalt i Netto og Brugsen).
- Derudover er det tit Løgismose der også ender i kurven, fordi varerne er pænt ‘rene´.
- Jeg undgår pålæg/kødvarer med dextrose, stabilisator, E-numre i så godt jeg kan.
- Som pålæg har jeg generelt kun en glutenfri leverpostej, en god pølse og tun.
- Madpakker til de ‘store’ i familien består af aftensmadsrester.
- Jeg bager selv mit stenalderbrød og naturligt glutenfrie surdejsrugbrød (Meyers glutenfri bagebog, og køber derfor kun ingredienser til dette og sjældnere industri brød.
- Jeg laver selv min yougurt på maskine – men ærligt, indtil nu har jeg ikke været tilfreds med smag og tekstur. Hmm…..
- Dato-øko-varer er et hit hos mig. Mest kødvarer, som hurtigt kan blive dyrt for en familie på 5. Hvis jeg kan få 10 pakker kød til halv pris, så køber jeg det og fryser ned.
- Når jeg endelig handler færdigretter er det de glutenfrie fra Irma, Wooden Spoon og Hanegal (som du også kan bestille online og få bragt ud).
Det du derudover har brug for fra helsekosten.
Du har selvfølgelig brug for mere den det der står på listen. Men der er alt det du har brug for, for at kunne lave dig en sund og nærende anti inflammatorisk morgenmad/smoothie, bage et stenalderbrød, lave en mættende frokost og en enkel aftensmad. Og du kan som jeg gør det, spise aftensmads-rester til morgenmad, yougurt til mellemmåltid, lidt brød med pålæg til frokost hvis du er til det og traditionel aftensmad.
I helsekosten kan du finde det, som almindelige forretninger ikke har. Glutenfri boullion, bagepulver, særlige meltyper som chufa- og valnøddemel, olier, the, chokolade og saft, sæber, hudpleje og tilskud. I et andet blog opslag deler jeg mere fra helseverdenen. Og jeg MÅ nævne, at min dejlige (tidligere flyvende) veninde Mette Gudbrandsson fra Roots of Beauty, som forhandler de skønneste the’er og skønhedsprodukter fra Amazing Space.
Bulletproof kaffe køber jeg hjem fra USA når jeg kan. Det er ren og sund kaffe, som jeg med god samvittighed nyder en kop eller to af per dag. Og vin – jeg prøver mig frem med de økologiske, men for sattan nogle af dem smager af sur saft.
I næste ´Bodilles hjørne – 4´ laver jeg et opslag med ideer til 7 forskellige morgenmadstallerkener til inspiration. Det er glutenfrit, oftest mælkefrit og selvfølgelig sukkerfrit. Vi ses!!