Bodilles hjørne – Sundhed

af | nov 21, 2019 | Antiinflammatorisk mad, Familie mad, Glutenfri mad, Livsstil, Mad, Sundhed

Bodilles hjørne – Når sulten gnaver (i Århus)

Nogle gange skal det gå stærkt! Og derfor dette opslag, som er en hurtig 'go to' hvis du er på gå-bens-farten i Århus midtby. For det er min mor tit, siger hun, og at spise glutenfrit og være skide sulten på samme tid er en kilden sag, hvis madpakken ikke rækker. Jeg...

Bodilles hjørne – lune vinterdrikke.

Super spice chai - fra GreenGoddess. Der er ikke meget jeg selv har opfundet. Hverken når det kommer til mad- eller drikkeopskrifter. Jeg æææææælsker at bruge noget nogen andre disker op med - og har jeg først fået smag for enten en person, en bog, et online univers...

Bodilles hjørne – Indkøb

At gøre indkøb nemt og overskueligt (og billigere). Jeg kan handle ind i mine to lokale dagligvare forretninger med lukkede øjne. Seriøst - giv mig bind for øjnene, og jeg kan fylde min kurv til hele ugen uden at kigge. Nu elsker jeg også at handle ind, sikkert fordi...

Olier der nærer kroppen

Fantastiske oliven olier fra Exelente. Hvis jeg ellers stadig spiste et stykke godt hjemmebagt flutes, ciabatta eller foccasia brød, så ved jeg godt hvad jeg ville forkæle mig selv med. Jeg ville dryppe eller stænke den saftige krumme med en af de oliven olier, som...

Selvobservation og opmærksomhed

Der er forskel på at kunne observere noget hos sig selv, og så det at give opmærksomhed til sig selv. Du kan godt observere noget ved sig selv, ikke? Det kan fx være at du lige letter på låget til dine følelser indeni, og når du så registrerer at du faktisk er vred...

Bodilles hjørne – hvorfor glutenfri?

Kan du ikke tåle gluten? Det bliver jeg altid spurgt om, og det kan jeg godt forstå. Hvorfor spiser jeg glutenfrit, hvis ikke jeg har cøliaki, hvedeallergi eller mærker symptomer i min fordøjelse, når jeg spiser det? Jeg kan ikke altid huske, hvad det er jeg har...

Bodilles hjørne – morgenmad.

Nemmere gude-morgenmad findes ikke! Morgenstund har guld i mund - eller i hvertfald morgenånde, søvn i øjnene og uglet hår. Og på hverdage har ingen jeg kender oceaner af tid til det helt vilde. Vi er fem mennesker, der skal godt ud af døren inden 08, og det er nok...

Hvad fanden er sundhed?

 

Igennem de sidste 20 år har jeg været optaget af sundhed. Sund psyke, sund krop og sunde relationer. Jeg red med på Kernesund Familie bølgen mens mine børn var små og nød godt af det der var min første rigtige hands on oplevelse med detox, glutenfri, mælkefri og sukkerfri mad á la pære danske Ninka Bernadette Mauritson. Jeg købte og fulgte bogens opfordringer, og efter nogle år kom også den islandske Thorbjörg Hafsteinsdottir og den anden danske Oscar Umahro Cadogan med deres bøger og bud på sund levevis. Kan du huske det? Og hvem har vi mere – jeg har altid fulgt Charlotte Bircow, Lotte Arndal og flere af de der profiler som du garantrisse kan genkende også i dag. Sidste og vidunderlige skud på stammen i bogform er Pia Norup Eriksen, som har to bøger ude der er værd at få købt, og som er inspirerende at følge på facebook. Hun er den eneste læge jeg ved af, der tilbyder sin viden indenfor funktionel medicin i egen klinik sammen med Tine Jørgensen – du finder dem her, Roots Clinic

Jeg har altid levet relativt sundt, med økologisk ren mad, en del motion og selvudvikling.

Men det er også et faktum, at jeg frem til for et par år siden var ret fleksibel omkring min og familiens sundhed, for at sige det med et smil på læben. Med en tilværelse som pilot igennem 17 år, mor til pseudo-tvillinger og brancheskifter til psykoterapeut (og til en start også pædagog), bestod min livsstil af lige dele sund og anti inflammatorisk mad og bagerbrød med rigelig glasur. Hjemmelavet mad fra bunden og lige dele flymad i cockpittet på lange ture, skyllet ned med Néskaffe med mælk i plastikkrus. Og sådan var det, og det gik fint. Som 41-årig fik jeg mit tredje barn, og kroppen viste stilfærdigt, at vi var på vej mod de 50 år – og så var det, at jeg for et par år siden tilfældigt løb ind i det der skulle vise sig at være Ninkas næstsidste danske detoxforløb.

Jeg kunne mærke, at jeg var klar på mere. Mere samling. Mere fokus. Mere energi og glæde. Mere overskud og mindre ‘falde i sukker-og-rødvins-grøften’. Jeg inviterede alle de kvinder vi har i min familie med på detox forløbet, og vi endte med at være 4 sammen igennem de 12 uger det tog. Og hvilken oplevelse. Jeg har aldrig prøvet noget lignende – det revolutionerede mit liv og er styrende for mine ‘sundheds-valg’ i dag. Både for mig selv, og for den måde jeg prøver at præge familien.

Min forståelse af mig selv og mit liv er sat ind i en holistisk og helhedsorienteret kontekst.

Jeg navigerer ikke længere efter én løsning, ét fix, ét kosttilskud, én kur eller madretning, én åndelig ‘religion’. Jeg har et 360° blik for liv og levevis, som både har et psykologisk afsæt, et evolutionært og et epigenetisk afsæt. Og sikkert endnu flere afsæt – jeg ved bare ikke hvad jeg skal kalde dem. Ligesom du sikkert er det, så finder jeg dels vej som ‘citizen scientist’, dels ved at følge ledende internationale og danske forskere og formidlere af sundhed, fordøjelse, psykisk trivsel mm. Og jeg kommer løbende til at referere til dem – ikke fordi jeg får noget for det, men fordi det kan være at du også kan finde inspiration, som er meningsfuld for dig. 

Mine første og til dato største inspiration  til holistisk levevis er badass Ninka Bernadette Mauritson fra (nu) Barefoot Autism Warriors og tidligere Detox Dig Smuk. For evigt taknemmelig. 

Så følger jeg selvfølgelig også Pia Norup Eriksen og Tine Jørgensen fra Roots Clinic, Oscar Umahro Cadogan, Mads Bo fra High on Life, Lotte Arndal fra Arndal Spa, Nina Sommer fra Glutenfri Zone og mange mange flere. Hvem kender du?

Rikke-Hvelplund-Psykoterapeut-mobile

Rikke Hvelplund
ISTDP Psykoterapeut (MPF)

Emotion Center

Frederikssundsvej 60D

2400 Kbh NV

T: 42507096
E: kontakt@rikkehvelplund.dk

Share This